Tempera på lærred

Tempera på lærred

Blådybet. 1995. 195x448 cm. Tilhører Randers Kunstmuseum

Blådybet. 1995 Tempera på lærred; maleri sammensat af 4 dele,
195 x 448 cm.  Tilhører Randers Kunstmuseum

Kunstneren stående ved værket på udstillingen Kosmisk Rum på Randers Kunstmuseum 2000. Fotografiet giver en klar fornemmelse af værkets størrelsesforhold og monumentale karakter.

Blådybet er det nærmeste, Tróndur Patursson kommer en monokrom fordybelse i den blå farves væsen. Bárdur Jákupsson peger i sin store bog om Færøernes billedkunst (s. 103) på den tilsyneladende parallel til Yves Kleins monokrome ultrmarinblå billeder, men gør gældende, at de to kunstneres opfattelse og kunstneriske anvendelse af den blå farve er meget forskellig: "…mens den monokrome blå farve for Klein repræsenterede det immaterielle, er den for en jordnær og usofistikeret Patursson et udtryk for det kosmiske i havdybet." Jeg er ikke enig i denne betragtning, der på den ene side undervurderer det spirituelle aspekts betydning for Tróndur Patursson og på den anden side overser den naturinspiration, der faktisk lå bag Kleins konceptuelle anvendelse af sin YK-blue. Den franske kunstner har udtrykkeligt erklæret, at den blå farves uendelige dybder åbenbaredes for ham, da han som ganske ung lå på stranden i hjembyen Nice og drømmende lod blikket fortabe sig i himlens blå. - De to kunstneres forhold til farven blå har netop rigtig meget tilfælles!

 

Naturinspiration, 2000, Færøernes Kunstmuseum, Tórshavn

Naturinspiration, 2000, Færøernes Kunstmuseum, Tórshavn

Billedets skønne ultramarinblå farve er et pigment, der oprindelig blev udvundet af det kostbare, lazurit-holdige mineral lapis lazuli, men siden 1828 tillige er fremstillet kunstigt ved glødning af kaolin, svovl og soda.
Den naturlige ultramarin blev oprindelig importeret over havet fra Asien, deraf navnet, der egentlig betyder "fra den anden side havet". At denne havets og det kosmiske blådybs uendelighedsfarve netop har fået en særlig betydning for en kunstner som Tróndur Patursson, er i mere end én forstand ganske selvindlysende.

 

Naturinspiration, 124x140 cm. 2003.

Naturinspiration, 124x140 cm. 2003.

 

Når Tróndur Patursson  maler på papir eller lærred, benytter stort set altid temperafarve, som han selv blander af et farvepigment og et bindemidel med forskellige ingredienser. Temperamaleriets bindemidler er almindeligvis emulsioner, sammensat af 4-5 komponenter: et limstof, et emulgerende stof, en olie, et blødgørende stof og et konserveringsmiddel. De bindemidler, Tróndur Patursson arbejder med, blander han af ingredienser som æg, kasein, gummi arabicum, forskellige harpiksstoffer, f.eks. dammar, venetiansk terpention og andet. Han blander ingen olie i sine temperafarver; olie udslukker farvernes lyskraft, siger han. Han bruger heller ikke noget konserveringsmiddel, hvilket ellers regnes for nødvendigt, når man arbejder med fordærvelige ingredienser såsom æg, men Tróndur Patursson undgår problenet ved aldrig at blande større portioner temeperafarve end han kan nå at opbruge i én arbejdsproces.

Æg er et af temperamaleriets klassiske bindemidler: æggehvide er nemlig godt limstof, mens æggeblommer virker emulgerende. Tróndur Patursson bruger almindeligvis hønseæg, men undertiden også fugleæg fra fjeldet. Dette sidste kunne let blive udgangspunkt for endnu én af de romantiske mytedannelser, der alt for gerne danner sig om denne kunstner, her efter devisen: "Han blander sine temperafarver selv af naturpigmenter og æg fra fjeldets fugle." -Her skynder vi os at forebygge: Tróndur betoner, at fugleæg fra fjeldet faktisk ikke er det bedst egnede til formålet og derfor ikke foretrækkes af ham. Han bruger heller ikke nogen form for selvfremstillede naturpigmenter, men derimod præfabrikerede og kunstigt frembragte farvestoffer. Hans skønne ultramarinblå er således et syntetisk produkt (se billedtekst til pl. 132); den dybe sorte, han bruger så meget til temperabilledernes "repoussoir-kalligrafi", er en fabriksfremstillet asfaltfarve.

Doseringen af de enkelte komponenter i bindemidlet bestemmer, om temperaen henholdsvis svarer til akvarelfarve eller oliefarve og kan bruges som sådan på papir eller lærred. Der er følgelig ikke nogen reel teknisk forskel mellem de af sine arbejder, kunstneren kalder "akvareller", og dem han betegner som "tempera på papir".

 

Naturinspiration, 2000. 195 x 161 cm. Tempera på lærred.

 

Naturinspiration, 1998 -99. 195 x 145 cm. Tempera på lærred.

Naturinspiration, 1998 -99. 195 x 145 cm. Tempera på lærred.

 

Naturinspiration, 195x181 cm. 2000

Naturinspiration, 2000. 195 x 181 cm. Tempera på lærred

 

 

Gøta- Kløft. 1992. 146 x 114 cm.

Gøta- Kløft. 1992. 146 x 114 cm.

 

Kløft, 146x114 cm. 1992. Vejle Kunstmuseum

Kløft, 146x114 cm. 1992. Vejle Kunstmuseum

 

Naturinspiration 146x114 cm.

Naturinspiration. 1995, 146x114 cm.

 

Efterårsnat. 1992. 90 x 116 cm. Tempera på lærred. Privat eje

Efterårsnat. 1992. 90 x 116 cm. Tempera på lærred. Privat eje

 

Efterårsnat. 1992. 90 x 116 cm.. Tempera på lærred. Privat eje

Efterårsnat. 1992. 90 x 116 cm.. Tempera på lærred. Privat eje

 

Naturinspiration, 1992. 96 x 130 cm. Tempera på lærred

Naturinspiration, 1992. 96 x 130 cm. Tempera på lærred. Privateje

 

Naturinspiration, 1996, Tempera pålærred. 200 x 130 cm.. Privateje

Naturinspiration, 1996, Tempera på lærred. 200 x 130 cm. Privateje

 

Naturinspiration, 200x168 cm. Ca. 1995.

Naturinspiration, 200x168 cm. Ca. 1995.

 

Delfiner. 195 x 390 cm. Tempera på lærred. Tilhører kunstneren


Delfiner. 1995. Maleri sammensat af 3 dele, tempera på lærred, 195 x 390 cm.
Tilhører kunstneren

 

Naturinspiration, 200x164 cm. 1996.

Naturinspiration, 200x164 cm. 1996.

 

Naturinspiration, 200x164 cm. 1996.

 

Naturinspiration, 200x168 cm. 1996.

Naturinspiration, 200x168 cm. 1996.


 

Oprørt hav. 1996. 195 x 260 cm. Tempera på lærred. Privateje

Oprørt hav. 1996. 195 x 260 cm. Tempera på lærred. Privateje

 

Nordenvinden, 100x120 cm. 1992.
 

Frostlit (Nordenvind). 1992, Tempera på lærred, 100 x 120 cm. Privateje

Selv uden titlens hjælp til en nærmere bestemmelse af motivet vil de fleste betragtere antagelig uden videre opfatte billedet som et forblæst og råkoldt søstykke, hvori et frådende, sortladent hav forneden og et tungt lag af lige så sortladne uvejrsskyer foroven synes at lukke sig som en skruetiks kæber om den lysende horisontale bræmme af lette, hvide skyer og blå himmel. Egentlig er billedets udformning faktisk temmelig abstrakt og i hvert fald alt andet end naturalistisk: alligevel har kunstneren naturinspiration her antaget en sådan karakter, at beskueren vil have meget vanskeligt ved at frigøre sin billedoplevelse fra de beskrevne associationer. Her lønner det sig i stedet at tage disse til efterretning, fordi de åbner for indlevelse i en ualmindelig stærk og medrivende kunstnerisk fortolkning af de kræfter, der kommer til udfoldelse, "når himmel og hav går i ét"!

 

Båd i brænding, 115x145 cm. 1987-88

 

Malstrøm. Ca. 1987- 88, Tempera på lærred, 115 x 145 cm. Privateje

På en færøsk altertavle kommer det centrale billedmotiv af gode grunde let til at handle om menneskelivet, betragtet som en farefuld sejllads, d.v.s. en symbolsk livsbetragtning med realistisk baggrund i den færøske fiskerbefolknings hverdag. Det nye Testamentes beretninger om de dramatiske begivenheder på Genezareth Sø er her leveringsdygtige i anvendelige paralleller til færingernes livserfaringer, og de færøske alterbilleder kredser derfor gerne om disse emner, undertiden med en regulær sammenkobling af bibelske tiltragelser og færøske lokaliteter, sådan som det eksempelvis ses i Niels Kruses alterbillede i bygden Gjógv på Eysturoy.

Da menighedsrådet i Götu henvendte sig til Tróndur Patursson med bestilling af et alterbillede til den nye kirke her, kunne det derfor heller ikke overraske, at man også her bad kunstneren om at lade en båd indgå som noget centralt i alterbilledet. Som led i sine

bestræbelser for at imødekomme dette ønske udførte kunstneren en række forarbejder, bl.a. denne mesterlige og meget udtryksfulde fremstilling af en færøbåd, fanget i den frådende brænding mod en stejl fjeldvæg.

 

Rogfugle, 80x65 cm. 1990

Rogfugle, 80x65 cm. 1990. Privateje

Snebyge, 80x120 cm. 1984.

Snebyge, 80x120 cm. 1984.

 

Højfjeld i sne, 70x110 cm. 1985

Højfjeld i sne, 70x110 cm. 1985