I WEILBACH, dansk kunstnerleksikon

skriver Bardur Jákupsson

Uddannelse:
Hans C. Høyers Tegnesk., Glyptoteket, Kbh. 1965-66; Kunsthåndv.sk., Voss, Norge 1967-69; Stat. Kunstakad., Oslo, malerlinie (Reido Aulie og Halvdan Ljøsne) 1969-73.

Rejser og udlandsophold:
Sydfrankrig 1970; Italien, Grækenland, Tunesien, Tyrkiet, Marokko 1973-74; Paris 1986. Historiske ekspeditioner s.m. den irske videnskabsmand og forfatter Tim Severin: Brendans rejse fra Irland til Amerika, 1977-78; Sindbad Søfarerens rejse fra Oman til Kina, 1982-83; Jasons rejse fra Hellas til Georgien ved Sortehavet, 1985; China Voyage fra Japan til Amerika over Stillehavet, 1995; Spice Islands Voyage i Indonesien, 1996.

Stipendier og udmærkelser:
Stat. Kunstfond 1973; rejselegat fra Færøernes Landsstyre 1986.
 

Stillinger og hverv:
Fmd. for færøske kunstneres organisation (Føroysk Myndlistafólk) 1989-95; repr. for Færøerne i NKF 1989-96; medl. af best. for Færøernes Kunstmus. (Listasavn Føroya) fra 1996.

Udstillinger:
Ólavsøkuframsìningin, Tórshavn 1958, 1964, 1967, 1969-75, 1978, 1984-86, 1988, 1990-92; Færøysk Kunst, Bergens Kunstforen. 1970; Stavanger Kunstforen. 1972; Føroysk List, NKC, Nordens Hus, Reykjavík m.fl. 1983- 85; Den Nordiske, Den frie Udst. bygn., Kbh. m.fl. 1985-87; Færøsk Kunst 86, Nikolaj, Kbh. 1986; Færøsk Kunst, Listafelag Føroya, Hå Gl. Prestegård, Norge m.fl. 1988-89; Ny da. Glaskunst, Chartres, Frankrig m.fl. 1989; Giart 89, Göteborg 1989; Den Fleksible 1990; Den Gyldne 1992-96; Várframsìningin, Tórshavn 1990-96; Fem Færinger, NKC, Nordens Hus, Reykjavík m.fl. 1993-95; Kunstmesse, Forum 1994-95; Art across Oceans, internat. containerudst. Kbh. 1996. Separatudstillinger: Listaskálin og Nordens Hus, Tórshavn 1972-73, 1982, 1984, 1995; Stavanger Kunstforen. 1972; Frysja Kunstsenter, Oslo 1972; Nordens Hus, Reykjavík 1987; Glasmalerier, smst. 1990; Glas, Nikolaj, Kbh. 1991; Musikhuset, Århus 1992; Kjarvalsstaðir, Reykjavík 1992; Nord. Kunstforb., Hanaholmen, Helsingfors 1995.

Værker:
Naturbeskrivelse I-II (tempera, 1992, Ny Carlsbergfondet); Naturbeskrivelse (tempera, 1995). Udsmykninger: Vandskulptur (kobber, 1979, Føroya Sparikassi); Stålskulptur (1982, Stat. Kunstfond, Tekn. Skuli, Tórshavn); Atlas (ben, træ, metal, 1982, Færøernes Kunstmus.); Vandskulptur (kobber, 1983, Hotel Føroyar, Tórshavn); Stenskulptur (1985, Nordens Hus, smst.); Stenskulptur (1989, radiohuset, smst.); Vandskulptur (stål, marmor, glas, 1987, SMS-centret, smst.); Relief (rustfrit stål, 1989, Vågar Lufthavn, Færøerne); I havdybet (glasmal., 1990, Færøernes Kunstmus., Tórshavn); Glasudsmykn., altertavle, prædikestol, lyspendler (1991-94, Gøta K., Færøerne); Glasudsmykn. (1991, Rønbjerg Feriecenter); Glasmaleri (1993, Den katolske K., Tórshavn); Spejling (tempera, 1995, Færøernes Kunstmus.).

Biografi:
Tróndur Patursson har tilbragt alle sine dage i den tættest mulige kontakt med naturen. Født og opvokset et stenkast fra strandbreddens rullesten, har han i sig det store havs åndedræt. Fødestedet, den lille bygd Kirkjubøur, hvor han bor og har sit atelier, er Færøernes bedste drivtømmerplads, idet Golftrømmens bølger skyller alskens drivgods op på den flade forstrand, budskaber fra storhavets fjerne kyster. Dette materiale, ormædt drivtømmer, skeletdele af hvaler o.lign. har han sammen med materialer som syreætset kobber, jern og glas anvendt i sine skulpturer og relieffer, hvor den grove stoflige struktur og den dekorative detalje indgår i en helhed. P. er sømand, som færing er han født med åre i hånd. Allerede som ung tog han ud at sejle, og han har sejlet på alle verdens have som tegner, illustrator, i farlige og mærkelige ekspeditioner, hvor det gælder om at gennemføre lange sørejser, beskrevet af oldtidens forfattere, med autentiske fartøjer bygget i oldtidens materialer efter omhyggelige historiske studier. Når man i skindbåd, sivbåd, på bambusflåde og andre skrøbelige fartøjer krydser de store oceaner, er man et med havet. Dette store altomfavnende havdyb under den uendelige himmel er det urplasma, hvori P.s kunstværker skabes. I abstrakt-expressionistiske temperamalerier flyder amorfe blå, grønne og diverse jordfarvemasser i bølgende bevægelser ind i hinanden. Hav og klipper, svimlende fuglebjerge under drivende skyer fornemmes i den tilsyneladende spontane strøm af flydende farver. De sidste par år er farveholdningen forenklet i retning af det monokrome, Yves Kleins grænseløse ultramarinblå optræder med strøg af hvidt i store kompositioner. Mens den monokrome blå for Klein repræsenterede det immaterielle, er den for en jordnær og usofistikeret P. et udtryk for det kosmiske i havdybet. I 1987 begyndte P. at arbejde med glasmaleri i Per Hebsgaards glasværksted i København, senere har han bygget sin egen glasovn i Kirkjubøur. Glasmaleriet har budt på nye muligheder for P.s spontane maleri. Glasfarverne, der påføres som farveløst pulver på glaspladen, flyder ud og brænder fast i ovnen, og billedet ses første gang, når glasset efter afkøling kommer ud. Materialet har sin egen vilje, farverne løber deres egne veje. Men erfaring og overblik styrer tilfældigheden.