Herunder følger en artikel fra Færøernes Billedkunst
af Bárdur Jákupsson

Herunder følger to indlæg af Hans Chr. Davidsen,
begge bragt i
Flensborg Avis 10. november 2000

FLENSBORG. Guds natur skal ikke kopieres. Den er stærk nok i sig selv.
Sådan lyder Tróndur Paturssons tankesæt. Den færøske kunstner har ingen ambitioner om at konkurrere med Vorherre, men søger til gengæld at gøre det usynlige synligt.
Sydslesvigs danske Kunstforening og Nordisk Informationskontor åbnede i aftes en udstilling med den vilde og voldsomme naturekspressionist. Udstillingen kan ses på Dansk Centralbibliotek resten af november.

- Jeg forsøger blot at fange naturens indre kræfter. At skildre mennesket i naturen og naturen i mennesket. Jeg vil gerne give beskueren en kosmisk fornemmelse af det indre hav og det indre fjeld, siger Tróndur Patursson.
Det gør han med den specielle farve ultramarin, der har en unik virkning: Øjnene kan nemlig ikke afgøre, om farven er langt væk eller tæt på.

- Leonardo da Vinci sagde om ultramarin, at den er så dyb som havet og så høj som atmosfæren. Den følelse har jeg også selv, når jeg sidder i en båd midt ude på vandet. Her er intet lodret, kun en vandret streg, der adskiller to verdener, siger Tróndur Patursson.
- At være af sted 52 døgn i en åben båd giver meget godt den naturfølelse, jeg simpelthen har brug for. Jeg kommer væk fra civilisationen og har kun vinden, strømmen og havet at forholde sig til, siger Tróndur Patursson om en af sine ekspeditioner på de store have.
Under Brendan-ekspeditionen fra Irland til Canada sov han helt fremme i båden, og da den kun var lavet af skind, kunne han høre hver eneste bevægelse i havet.

- På den måde kom jeg helt ind i havets rytme, og det var meget vigtigt for mig. For at kunne arbejde med vandfølelsen, mystikken og den kosmiske fornemmelse i havet er man nødt til at have opholdt sig ganske længe på havet. Det går stærkt ind i underbevidstheden og dukker først senere op i arbejdet med kunsten, siger Tróndur Patursson.
Den tur, som kunstnerisk har betydet mest for ham, er en rejse i en bambusflåde fra Kina til Amerika. Den varede 106 dage.

- Vi så simpelthen ikke andre skibe og var i direkte kontakt med oceanet. Undertiden stod vi i vand op til knæene og blev selv en del af havet, Tróndur Patursson.

Hans Chr. Davidsen

Den færøske kunstner Tróndur Patursson har tilbragt alle sine dage i tættest mulig kontakt med naturen - både som eventyrer og kunstner.

FLENSBORG. Bag det viltre skæg og krøllede hår gemmer sig ikke kun en af de fornemste nutidige færøske kunstnere.
Tróndur Patursson er også sømand. Allerede som ung tog han ud at sejle, og siden har han været med på farlige og mærkelige ekspeditioner med den irske søfarer Tim Severin.

For 23 år siden spandt Tróndur Patursson sammen med det øvrige mandskab oksehuder uden om et træskelet og krydsede Atlanten fra Irland tit Newfoundland. Den irske munk Brendan hævdede for 1500 år siden at have gjort det samme. Og Tróndur Patursson var med tit at bevise, at den var realiteter i munkens påstand.
I fjor gik en anden ekspedition tit det vestlige Stillehav, hvor færingen var med til at udforske den farefulde form for hvalfangst, den skildres i Herman Melvilles roman Moby Dick.

Tróndur Patursson har i sit 56 år lange liv været tæt på naturen. Hare er født få meter fra strandbreddens rullesten i den lille bygd Kirkjubøur uden for Torshavn.
Stedet er kendt som Færøernes bedste drivtømmerplads. Golfstrømmens bølger skyller skeletdele fra hvaler og ormædt drivtømmer op på forstranden, og disse budskaber fra verdenshavets fjerne kyster har Tróndur Patursson brugt til sine skulpturer og relieffer med de dekorative detaljer og den grove, stoflige struktur.

Det er også havets og fjeldenes historie, som Tróndur Patursson vil fortælle med sin glaskunst og sine abstrakte billeder. Hare tager ofte sin lille båd og sejler tæt ind under de stejle fjeldsider på øen Streymoy.
Hans gennemgående motiver er den store verden af hav, skyer, bølger, fjeldvægge, spalter og fordybninger.
Færingen kalder selv sin kunst for en slags kalligrafi, hvor han forsøger at holde fast i nogle af de hemmelige tegn, naturfænomenerne viser ham.

Tróndur Paturssons slægt har siden 1550erne været kongsbønder i Kirkjubøur, som i middelalderen var bispesæde på Færøerne.
I dag er det Tróndur Paturssons tvillingebror, Påll, der sidder som kongsbonde som den 16. generation i familien Patursson. Påll er en halv time ældre end Tróndur, og denne halve time var afgørende for, hvem den skulle føre familietraditionerne videre.
Til gengæld fik Tróndur Patursson friheden til at skabe sig en tilværelse som kunstner, og han bor stadig i Kirkjubøur, hvor han har bygget sit eget hus af drivtømmer.